Bloggere
MØD VORES BLOGGERE
Vi samarbejder med en række superdygtige mode- og foodbloggere og lokale influencers, som løbende gi’r dig tips, tricks og trends til dit klædeskab, køleskab, bolig og fritid. Herunder kan du læse mere om dem og finde links til deres profiler på sociale medier. Så tag godt imod dem - vi er meget taknemmelige for deres altid smukke og interessante indspark.
Karoline Boysen

Karoline Boysen er mode- og livsstilsblogger på Novelbyk.com. Her skriver hun om alt fra mode og styling, til indretning og gode idéer til hverdagen.
Hun læser i øjeblikket en Bachelor i Designkultur og arbejder derudover som trendspotter på vores Instagram.
Hun kan lide at eksperimentere med farver og kvaliteter, og så klæder hun sig altid efter sit humør. Med tre ord vil hun beskrive sin egen stil som værende: legende, kontrastfyldt og sikker.
Du vil indimellem kunne møde Karoline på vores Instagram, hvor hun tager billeder og spotter de fedeste trends.

Inge Adriansen

Ekspert i sønderjysk mad

Forfatter og kulturhistoriker Inge Adriansen er forsker og museumsinspektør i Museum Sønderjylland på Sønderborg Slot. Hun har udgivet adskillige bøger og artikler, og har særligt interesseret sig for Sønderjyllands historie – også i maden fra området. Hun har udgivet den kulturhistoriske kogebog ’Smag på Sønderjylland’, som er en kulinarisk rundrejse i det historiske Sønderjylland. Her videregiver hun fortællinger om mad, måltider og klassiske opskrifter fra det sønderjyske og slesvigske køkken. Inge er medlem af Det Danske Gastronomiske Akademi og er desuden udnævnt til Ridder af Dannebrog. Hendes baggrund er en ph.d. i nordisk folkemindevidenskab fra Københavns Universitet. Hertil kommer et virke som adjungeret professor på Syddansk Universitet.

Testfamilien.dk Sønderborg

Lokal familie tester for dig

Testfamilien Sønderborg er en familie på fem, der bor i hus i Aabenraa. Der er en del af bloggernetværket Testfamilien.dk, som tester produkter til børn og familier, laver sjove gør-det-selv-projekter, hjemmebag og meget mere.
Familien består af:
Jan: far på 32 år, salgsleder i Power i Sønderborg, motionsløber, god til at bygge, sylte og lave snaps.
Karina: mor på 33 år, studerende, god til madlavning, bagning, kreative ting og hygge, blogger på nouw.dk/divaensamtdesmaa.
Amanda: storesøster på 6 år, går i 0. klasse, elsker leg, gymnastik, kreative ting og smart tøj.
Ella: lille- og storesøster på 3 ½ år, går i børnehave, kan lide ”ballade” og fart over feltet.
Aske: lillebror på 13 måneder, en lille charmør, der elsker at danse.

Testfamilien.dk

Bloggernetværk tester for dig

Testfamilien.dk er et af Danmarks største onlinemagasiner for familier og trendsættere. Her udfører 30 testfamilier og 12 bloggere tests af diverse produkter og oplevelser. Gennem test og fremvisninger giver de viden om tendenser i dag og i morgen og anmelder en bred vifte af produkter og forretninger inden for mange forskellige kategorier: bolig, beklædning, livsstil, elektronik, børn, mad, musik/film, sport, sundhed og pleje. Testfamilierne er sammensat, så de favner forskellige sammensætninger fra hele Danmark. Du kan læse mere om de forskellige familier på testfamilien.dk og finde ud af, om du ligner nogle af dem.

Foodfanatic.dk

Tænker altid på næste måltid

Nadia Mathiasen er journalist, madskribent og blogger på foodfanatic.dk med flere end 3.000 unikke besøgende dagligt. Hun står også bag kogebøgerne Foodfanatic Thai (2015) og Kødfri Mandag (2016). Hendes madstil er enkel og rustik med fokus på den gode smag. Nadia tænker altid på det næste måltid! Hendes godnatlæsning er kogebøger, og hun kan bruge dage på at udtænke menuer til middagsselskaber. Hun elsker at lave mad til dem, der står hendes hjerte nær, og har en særlig kærlighed til thaimad. Helt sikkert fra sin thailandske mor, som er fantastisk dygtig i et køkken og har videregivet autentiske opskrifter fra mor til datter. Anna har også rig inspiration fra andre køkkener. Hun har boet i Hong Kong og Irland og har en forkærlighed for rustikke, franske retter. Bliv inspireret af hendes madpassion på foodfanatic.dk

Beetrootbakery

Sjov og sund køkkenfreak

Katharina Kjeldgaard er en selvproklameret sundhedsfreak. Når hun ikke arbejder som PR- og marketingkonsulent, elsker hun at stå i køkkenet, hvor hun udvikler opskrifter på sund og nem hverdagsmad, der mætter og smager godt. I Rødbede Bageriet finder du ingen lange ingredienslister eller indviklede opskrifter. Du finder mad, som du kan overskue at bikse sammen – også efter en lang arbejdsdag. Katharina brænder for at formidle sundhed og ernæring i øjenhøjde og vil gerne vise, at sund mad sagtens kan være sjov mad. Hendes yndlingsret i hverdagen er bønnefritter og hakkebøffer med avocado og ketchup! Og hendes yndlingsgrønsager er pommes fritter… Hun cykler på arbejde, dyrker barré og elsker at gå lange ture.

Anna Mad

Gode bidder fra en ægte foodie

Anna Bartels er 20 år, læser kommunikation og bruger meget af sin fritid på at tænke på mad, lave mad og spise mad. Selvom hun ”kun” har blogget på anna-mad.dk i fire år, har hun, lige siden hun var lille, haft en stor interesse for mad og vil i dag kalde sig for et vaskeægte madøre – en såkaldt foodie. Anna gør meget ud af at gøre sin blog til et eventyr med madoplevelser, der hele tiden udvikler sig. Hun kaster sig ofte ud i nye madprojekter og elsker hele processen med at udvikle ideer til at fotografere og spise maden. På annamad.dk får du lækre bidder af hendes madeventyr og finder alt fra enkle, sunde hverdagsretter til det lidt mere avancerede - for ikke at glemme masser af søde sager.