De klassiske danske retter smager rigtig dejligt. Der er dog altid plads til at eksperimentere og fornyelse af de gamle retter. Vi giver dig derfor en nyfortolkning af klassikeren; frikadeller og spidskål. En rigtig lækker vinterret til hele familien.

Det skal du bruge:

1/2 blomkål
1 håndfuld revet gouda ost
2 æg
1 håndfuld frisk persille, finthakket
1 dl. mælk
1 dl. havregryn
1 spsk. loppefrøskaller (hvis du ikke har noget, så kan du sagtens bare putte lidt ekstra havregryn i)
2 fed hvidløg, finthakket
Salt & peber
Olivenolie til at stege i

Sådan gør du:

Riv blomkålet på den grove side af rivejernet og bland alle ingredienser i en skål.

Lad ‘farsen’ stå og trække i ca. 15 min, så loppefrøskallerne kan få lov at arbejde. Farsen ender med en konsistens, der er lidt mere flydende end rigtig frikadellefars.

Steg dellerne i olivenolie. Først ved høj varme, så de bliver sprøde og derefter ved lav varme.

Velbekomme!

Kommentér
Del din erfaring med os. Du kan her skrive en kommentar, fifs eller ideer. Mange tak.