Risnudler med kylling og cashewnødder. Den perfekte ret når lysten til street food melder sig.

Det skal du bruge: 

200 g. risnudler
3 spsk. solsikkeolie
3 fed hvidløg
3 cm frisk ingefær
450 g. kyllingebryst
4 spsk. soya
4 spsk. østerssovs
2 spsk. sukker
Sagten fra 1 lime
1 broccoli
250 g. svampe
4 æg

Sådan gør du:

Start med at lægge risnudlerne i blød i en skål med koldt vand. Varm solsikkeolien i en wok og tilsæt hakket hvidløg og ingefær og svits kort, hvorefter små kyllingetern tilsættes. Imens blandes sovsen af  soya, østerssovs, sukker og limesaft i en lille skål.
Når kyllingen er gennemstegt, tilsættes små stykker broccoli og svampe. Det skal stege til svampene er færdige, for broccolien må gerne have lidt bid.
Nu skal nudlerne koge i ca. 2 min. Det er næsten igen tid, men da de har ligget i blød, så bliver de hurtigt færdige.
Pisk æggene i en skål. Gør plads i den ene side af wokken og hæld æggemassen i. Rør rundt så det bliver til røræg. Rør derefter det hele rundt så æg og kylling bliver blandet. Bland nu sovs og nudler i retten og rør godt rundt. Steg i ca. 2 min og så er retten klar.
Drys med ristede cashewnødder.

Kommentér
Del din erfaring med os. Du kan her skrive en kommentar, fifs eller ideer. Mange tak.