Giv dit lange hår et curly twist

Et festligt look behøver ikke kræve en masse hårdt arbejde og hårprodukter. Du kan få fyldige og naturlige krøller på kort tid, hvis du bare har de rigtige redskaber.

Borgens trendspotter Karoline Boysen deler sit bedste trick til flotte krøller: 

“Jeg er selv glad for det naturligt look og gør derfor også brug af naturligt fald. Et godt tip er at vaske hår nogle dage i forvejen, så håret ikke er fedtet. Du skal samle dit hår i en knold på hovedet, som du kan sætte fast med en elastik eller hårnåle.  Mens håret er opsat, skal det have en gang hårspray og derefter tørre helt. Når du er klar til at tage afsted, tager du håret ud af knolden og friserer det let med en kam. Du kan her også give det lidt ekstra lak, hvis nødvendigt. Husk at starte i god tid inden du skal ud af døren, så håret kan nå at tørre.”

Sasha fra MbyS Coiffure kommer med dette tip til lækre og festklare lokker:

”For at skabe dette smukke, festlige look, bruger jeg en volumenspray fra Redken i nyvasket hår. Derefter føntørrer jeg håret helt tørt, mens modellen bøjer hovedet forover. Så opdeler jeg håret i sektioner, som jeg med glattejern ’vender’ 180 grader, mens jeg forsigtigt trækker glattejernet igennem.”

 

God fornøjelse!

Kommentér
Del din erfaring med os. Du kan her skrive en kommentar, fifs eller ideer. Mange tak.